Hvad tæller som arbejdsskade og hvem er omfattet
Arbejdsskade omfatter både ulykker i arbejdstiden, erhvervssygdomme der kan henføres til arbejdets art og arbejdsrelateret vold. En ulykke er en pludselig hændelse med fysisk skade, mens erhvervssygdom udvikler sig over tid som følge af arbejdsforhold. Vold på arbejdspladsen kan medføre både fysiske og psykiske skader og kan anerkendes som arbejdsskade.
Lønmodtagere efter dansk ret inkluderer faste ansatte, vikarer, deltidsansatte og visse hjemmegående ansatte hvis arbejdet udføres for en arbejdsgiver. Også personer i løntilskud eller under virksomhedspraktik kan være dækket i visse situationer. Hvem der er dækket afhænger af ansættelsesforholdets retslige karakter.
Ansvarsfordelingen er typisk sådan at arbejdsgiver skal sørge for sikkerhed og forsikring. Arbejdsskadeforsikringen håndteres via Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller privat forsikring. Fagforeninger kan rådgive og bistå ved anmeldelser og klager.
De første konkrete skridt straks efter skaden
Sikring af sikkerhed og førstehjælp er førsteprioritet. Notér tidspunkt, hvad der er gjort, og af hvem. Hvis muligt skal skaden dokumenteres med foto af skadested og skader. Underret arbejdsgiver straks skriftligt og mundtligt. Den første meddelelse bør indeholde dato, klokkeslæt, kort beskrivelse af hændelsen og om der er vidner.
Søg læge eller akut behandling så hurtigt som muligt. Få udleveret journal eller patientudskrift, da disse dokumenter ofte er afgørende ved senere anmeldelse og krav om erstatning.
Dokumentation: Hvad du skal gemme og hvordan
- Tid, sted, arbejdsopgave og navne på involverede personer og vidner med kontaktoplysninger.
- Fysiske beviser: fotos af arbejdsplads, beskadigede redskaber og relevante omgivelser.
- Sundhedsdokumentation: lægejournaler, sygemeldinger, behandlingsoversigt samt billeddiagnostik som MR eller røntgen.
- Dagbog eller logbog med symptomer, smerter og funktionstab over tid. Et simpelt dagbogsskema kan notere dato, smerteintensitet, aktivitet og begrænsninger.
Formelle anmeldelser: Hvem skal informeres og hvordan
Anmeldelse til arbejdsgiver bør ske skriftligt med kopi af lægeerklæringer og fotos vedlagt. Anmeldelsen til arbejdsskadeforsikring kan ofte indsendes digitalt via arbejdsgiver eller direkte til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring; papirindberetning er også mulig. Fagforening og tillidsrepræsentant bør orienteres tidligt, især hvis der er tvivl om dækning eller arbejdsgivers rolle.
Vær opmærksom på tidsfrister for anmeldelse; manglende eller forsinket anmeldelse kan svække din sag og forsinke erstatning.
Søg erstatning: Typer, beregning og nødvendige bilag
Erstatning kan omfatte godtgørelse for varigt mén, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og dækning af nødvendige behandlingsudgifter. Beregningen baseres på dokumenteret tab, medicinsk vurdering af mén og indkomstoplysninger. Typiske bilag er lønsedler, lægejournaler, kvitteringer for behandling og dokumentation af behandlingsbehov.
Sagsbehandlingstid varierer; der kan være midlertidige udbetalinger ved længere sygefravær, mens afgørelse om mén ofte kræver medicinsk vurdering og kan tage længere tid.
Hvis sagen afvises: Klage, genåbning og videre muligheder
Klage skal indgives inden for angivne frister, normalt til det relevant ankenævn eller myndighed. Klagen bør indeholde nye beviser og præcis angivelse af fejl i den oprindelige afgørelse. Ved afslag kan du anmode om genoptagelse, indbringe sagen for Ankenævnet for arbejdsskadesikring eller søge retlig bistand.
- Faldgruber: manglende dokumentation, forsinket anmeldelse og uklare vidneudsagn.
Praktiske skabeloner og hjælp til næste skridt
Samling af skabeloner til anmeldelse til arbejdsgiver, anmeldelse til arbejdsskadeforsikring og klageskabelon er nyttig. Lav en tjekliste til de første 14 dage med punkter som fotos, lægebesøg, anmeldelse og vidnekontakter. Søg hjælp hos fagforening, retshjælp eller specialiseret advokat hvis sagen er kompleks eller afslag foreligger. Opbevar alle dokumenter samlet i en sagsmappe og gem kopier af alle indsendte materialer.